Dyskalkuli.org

På projektets ildsjælekonference i foråret 2014 blev der lavet en samling af spotkurser.

Se samlingen af spotkurser her

Ildsjælekonferencen afholdes på Hjørring Gymnasium den 28. april 2014 kl. 9.00-15.30.

Se nærmere i invitationen.

Torsdag den 20. marts 2014 afholdt projektet konferencen

UNGE MED MATEMATIKVANSKELIGHEDER – OPFØLGENDE FORANSTALTNINGER & VÆRKTØJER

på Hjørring Gymnasium og HF-kursus

Hovedtaler ved konferencen var den internationalt kendte ekspert på området, Prof. Brian Butterworth fra London. Hele programmet kan ses her.

Konferencen henvendte sig til under visere og matematikvejledere i folkeskolen og i ungdoms- og voksenuddannelserne. Den var arrangeret af det regionale projekt ”Unge med svære matematikvanskeligheder – Dyskalkuli”, støttet af Region Nordjylland.

Materiale og præsentationer fra konferencen

• Hovedtaler Brian Butterworth
  Samme i PowerPoint-format med video (OBS: meget stor fil – 1,2 gigabytes)
  Artiklen Numbers Games Devised to Aid People with “Dyscalculia” fra tidsskriftet Nature
• Hjørring Gymnasium og HF-kursus
• Horsens Statsskole
• Nyborg Gymnasium
• Hjørring Ny 10.
• Mulernes Legatskole, Odense
• Silkeborg Gymnasium
• VUC Aalborg

Nedenfor ses stemningsbilleder fra konferencen.

Hermed inviteres til konferencen

UNGE MED MATEMATIKVANSKELIGHEDER – OPFØLGENDE FORANSTALTNINGER & VÆRKTØJER

Torsdag den 20. marts 2014 kl. 9.30 – 16.00 på Hjørring Gymnasium og HF-kursus

Prof. Brian Butterworth fra London er hovedtaler ved konferencen. Arrangørerne er meget stolte og glade for, at det har kunnet lade sig gøre at tiltrække denne kapacitet til lejligheden. Brian Butterworths forskning i dyskalkuli og matematikvanskeligheder er , og hans besøg i Danmark er udelukkende for at deltage konferencen i Hjørring.

Se hele invationen med program her.

Konferencen henvender sig til under visere og matematikvejledere i folkeskolen og i ungdoms- og voksenuddannelserne. Den er arrangeret af det regionale projekt ”Unge med svære matematikvanskeligheder – Dyskalkuli”, støttet af Region Nordjylland.

Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center, har skrevet en artikel om behovet for en diagnose af dyskalkuli.

Artiklen har været bragt i tidsskriftet MATEMATIK.

Onsdag d. 18. september åbnede næstformand i regionsrådet Bente Lauridsen konferencen om unge med matematikvanskeligheder på Hjørring Gymnasium og HF-kursus. Herefter holdt lektor i neuromatematik Lisser Ejersbo oplæg for de 110 fremmødte matematiklærere om de kognitive processer, der er involveret i matematisk tænkning og arbejde. Konferencedeltagerne havde dernæst mulighed for at deltage i forskellige workshops. Dagen sluttedes af med en paneldiskussion. Konferencedeltagerne havde rig mulighed for at stille spørgsmål til panelet, og der var stor spørgelyst.

Konferencen afholdtes som en del af det regionale udviklingsprojekt ”Unge med matematikvanskeligheder – dyskalkuli”.

Se program og præsentation fra konferencen.

Læs desuden omtale i Nordjyske stiftstidende. 

Lektor Otto Houmann Jensen, som er chefkonsulent for dyskalkuliprojektet, er sidst i august i Norge for at holde kursus for norske matematiklærere fra gymnasierne i Telemarken.
Ligesom i Danmark sættes der også i Norge fokus på matematik, matematikvanskeligheder og den studieforberedende overgang mellem uddannelserne.

Dyskalkuliprojektet, som er regionsstøttet,  er inde i en ny fase, hvor kredsen af partnerskoler er udvidet til at inkludere flere skoleformer, og et stort testmaterialet fra elevscreeningerne danner basis for videre forskning i feltet vedrørende dyskaluli og matematikvanskeligheder.
Det er netop de praksisorienterede elementer i dyskalkuliprojektet, der skaber den store interesse uden for vores egen region, da det er netop på det felt, der har manglet erfaring.

Onsdag d. 15. maj blev der holdt ildsjælekonference i projektet om talblindhed

Partnerskolernes repræsentanter var samlet for at diskutere det videre forløb i projektet, som er blevet forlænget ved regionens velvillige støtte.

Der blev holdt oplæg om test, som anvendes og man diskuterede definitionen af de forskellige niveauer af matematikvanskeligheder, herunder dyskalkuli.

Der er netop også udgivet en meget fin lille brochure med kort information om talblindhed. Brochuren er del af informationsmaterialet i projektets udviklingsarbejde.

Gymnasier oplever, at flere elever er talblinde. I Nordjylland er skoler og ungdomsuddannelser gået sammen om at screene og hjælpe eleverne med at forstå tal.
19. marts 2013 af Johan Rasmussen
Foto: Shutterstock
Nogle elever kan have svært ved at afgøre om 23 eller 32 kommer først, og hvis de bliver bedt om at skrive et sekscifret tal, står de helt af. Gymnasier og VUC’er oplever en stigning af unge, som har det med tal, som ordblinde har det med bogstaver.
Talblindhed eller dyskalkuli er dog ikke en klar afgrænset definition, og der har ikke været den samme fokus på begrebet som med ordblindhed.
Flere gymnasier, skoler og et VUC & HF-center i Region Nordjylland er dog i gang med at ændre på det. Skolerne er godt i gang med et projekt, hvor målet blandt andet er, at alle elever skal screenes, så de kan få den rette hjælp og støtte på det rigtige tidspunkt. Nogle er deciderede talblinde, mens andre har store matematikvanskeligheder
Otto Dan Houmann Jensen fra Hjørring Gymnasium er chefkonsulent på projektet og pensioneret matematik- og fysiklærer. Han tog initiativ til projektet, fordi han kunne konstatere, at nogle elever i gymnasiet har svært ved at arbejde med helt enkle regnestykker.
”Der er flere elever, som er begyndt at tælle på fingre ved selv meget simple tal, for eksempel for at kunne tretabellen,” fortæller Otto Dan Houmann Jensen.
Noget er sket
Han var væk fra gymnasiet i 20 år til fordel for et job i it-branchen. Da han vendte tilbage i 2006, oplevede han en forskel i matematiktimerne.
”Der var sket et stort ryk i klientellet i gymnasiet, og pludselig kunne jeg se, at flere havde problemer med tal,” siger han.
Det er dog stadig ganske få i gymnasiet, som han vil betegne som talblinde, men til gengæld er der flere, som har store matematikvanskeligheder.
Han begyndte at interessere sig for talblindhed og opdagede, at det er et meget overset område i danske skoler og ungdomsuddannelser. Det arbejder han nu sammen med de andre skoler i projektet på at gøre noget ved.
Alle skal screenes
Flere elever er blevet screenet og målet er, at 2.000 elever i grundskole og ungdomsuddannelser skal gennem en screening, mens projektet er i gang.
Eleverne får for eksempel læst seks tal op, som de skal skrive ned. Eller de skal placere tal mellem nul og hundrede i rigtig rækkefølge. Det er dog et mål med projektet at udvikle bedre og finere screeningsmetoder.
Ifølge Dan Otto Houmann Jensen har nogle af de elever, som er uvenner med tal, ikke problemer i andre fag.
”Der er elever, som får 10- og 12-taller i sprogfag og historie, men 00 i matematik. Der findes undervisere på universitet, som er talblinde,” siger Otto Dan Houmann Jensen.
Andre har dog også større vanskeligheder i deres liv, da deres talforståelse ikke rækker til at læse en busplan eller tælle småmønterne i deres pung.
Udfordring til hjernen
Det er dog muligt at hjælpe de talblinde, viser de første men dog uvidenskabelige erfaringer fra Nordjylland. Otto Dan Houmann Jensen træner i øjeblikket to elever fra Hjørring Gymnasium. De bruger blandt andet computerprogrammet Brain Challenges, som træner elevernes ”arbejdshukommelse”. Derudover arbejder han og eleverne også med koordinatsystemer, tabeller, retvinklede trekanter osv.
”Det handler om at kunne få dem op fra karakteren 00 til 02 i matematik på C-niveau,” siger han.
Talblinde anerkendes ikke
Henrik Skovhus er ekstern konsulent på projektet, og ansat på det nystartede Regional Center for Læsning og Matematik i Nordjylland.
Han mener, det er et kæmpe problem, at talblindhed ikke er anerkendt på linje med ordblindhed.
”Det er ikke alment accepteret som en funktionsnedsættelse, og derfor er det meget tilfældigt, om de unge får den fornødne hjælp og støtte,” siger han.
Han efterlyser i det hele taget større viden om unges talforståelse eller mangel på samme i Danmark. Et af målene med projektet i Nordjylland er da også at komme nærmere på en afgrænsning af, hvad der er dyskalkuli, og hvad der er matematikvanskeligheder, og hvordan eleverne kan testes mere præcist.
Ifølge Henrik Skovhus har nogle elever en funktionsnedsættelse, der gør dem talblinde. Derudover kan der være mange grunde til, at elever har det skidt med tal. Nogle kan for eksempel blokere, når de ser tal, fordi de har haft dårlige oplevelser i matematiktimerne i skolen, nogle har ganske enkelt et fagligt efterslæb fra grundskolen, mener han.

Dyskalkuli er en funktionsnedsættelse af neuro-genetisk oprindelse, der skyldes medfødte vanskeligheder med den intuitive forståelse af mængder og antal.
Dyskalkuli er kendetegnet ved vanskeligheder med talforståelse og nedsat evne til at tilegne sig grundlæggende matematiske færdigheder og procedurer.
Vanskelighederne er ofte uventede set i forhold til andre kognitive og indlæringsmæssige færdigheder.
Konsekvenserne af dyskalkuli viser sig som problemer med matematisk forståelse med deraf følgende manglende evne til at anvende matematik funktionelt.

(Opdateret 4/10 2013)